Disse betingelser gælder for alle kunder, der installerer og bruger vores hardwareprodukter, og som tilgår data via vores app. De fastsætter de vilkår og betingelser, som du skal følge, mens du bruger vores tjenester. Vær opmærksom på, at der kan være yderligere vilkår og politikker, der gælder for specifikke tjenester eller tilbud, og du bør læse dem omhyggeligt.
Disse salgsbetingelser og evt. den ansvarlige Samarbejdspartners individuelle vilkår udgør sammen med ordrebekræftelsen, det samlede aftalegrundlag for dit køb.
Den samlede aftale og de øvrige oplysninger på Websiden findes kun på dansk. Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle på Websiden. 2. Definitioner:
*“Float hardware”* henviser til *hele* det modul der indsættes i elmåleren. Det indebærer altså både det samlede modul, samt komponenterne hver for sig.
*“Events”* henviser til de hændelser vi kan detektere på baggrund af din målers forbrugsdata.
*“Notifikationer”* henviser til de events vi gør dig opmærksom på gennem Float App’en.
Bestilling og betaling:
Betaling af dit Float modul sker gennem Float’s samarbejdspartnere. Det er således Float’s samarbejdspartnere der afholder udgiften ifbm. købet af Floats moduler.
Bestilling sker gennem Float’s hjemmeside.
Levering og forsendelse:
Leveringsomkostninger Float’s samarbejdspartnere afholder udgiften ifbm. levering.
Leveringstidspunkt Afsendelser af Float moduler sker ugentligt og det er derfor ikke muligt at give et mere præcist estimat for hvornår du vil modtage dit modul, men du kan kontakte os på [email protected] hvis du ikke har modtaget en bekræftelse og yderligere information om din forsendelse indenfor 5-10 hverdage.
Leveringsmåde Varen leveres med GLS (eller tilsvarende) ved udbringning.
Returnering og refusion:
Varens stand ved returnering Når du returnerer en vare i henhold til vores returpolitik, forventer vi, at varen skal være i samme stand, som den var, da den blev taget ud af æsken eller emballagen, medmindre andet er angivet i vores returpolitik. Dette indebærer, at varen skal være ubrugt, ubeskadiget, ren, og med alle de originale mærker, etiketter og tilbehør intakte og på plads.
Garanti og ansvar:
Har du modtaget et defekt produkt bedes du kontakte den samarbejdspartner, du har modtaget dit Float produkt igennem.
Float påtager sig ikke noget ansvar for kundernes/brugernes brug af de oplysninger der fremgår af app’en.
Float er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse på grund af force majeure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Float fritaget for at opfylde sine forpligtelser.
Fortrolighed og databeskyttelse:
De oplysninger, som kunden afgiver i forbindelse med sin ordre eller oprettelse af en Float bruger vil blive registreret hos Float, som er dataansvarlig for oplysningerne. Læs mere om vores behandling af personoplysninger og kundens rettigheder i den forbindelse i vores privatlivspolitik her: Privatlivspolitik.
Ejendomsret og ophavsret:
Alle rettigheder til produkter produceret af Float er vores egne.
Det er som udgangspunkt forbudt at kopiere eller offentliggøre indhold (f.eks. artikler, brugsmanualer) fra Float, hvis ikke dette sker i overensstemmelse med Floats anvisning eller med vores samtykke.
Alle data der indsamles fra vores hardware tilhører Float. Modulets ejer bevarer retten til at få adgang til deres data til enhver tid, men data kan ikke kommercialiseres uden forudgående aftale og eksplicit samtykke fra Float.
Man må ikke videresælge Float moduler.
Kommercielt brug af vores varemærke (navn, logo, designs mv.) er ikke tilladt.
Force majeure:
Force majeure foreligger, når det bliver umuligt at overholde vores aftalebetingelser på grund af helt usædvanlige omstændigheder, som Float ikke kunne have forhindret og ikke burde have set komme. Det kunne inkludere hændelser som krig, usædvanlige naturkatastrofer, brande, store strejker, blokader og endda en pandemi.
Ændringer i betingelserne:
Float forbeholder sig retten til at ændre både de services vi stiller til rådighed, samt de gældende betingelser for vores produkter. Ændringen skal meddeles til kunden senest tredive (30) dage inden ændringen træder i kraft.
Hvis kunden ikke afmelder sin brugerprofil og opsiger sit forhold med Float før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen.
Klageprocedure:
Hos Float sætter vi pris på enhver feedback, også klager. Hvis du har en klage over vores tjenester, beder vi dig sende en e-mail til [email protected]. For at vi kan håndtere din klage på bedst mulig vis beder vi dig om følgende oplysninger:
Afbestillingsret:
Du har på et hvert tidspunkt krav på at afbestille dit Float modul. Hvis du endnu ikke har modtaget dit modul, bedes du rette henvendelse til den samarbejdspartner som du får dit modul fra.
Kontaktinformation:
[email protected] Float Technologies ApS CVR: 43369407 Sortedam Dossering 55 2100 København Ø “Float”